Oplysninger direkte på skrivebordet, lige når du ønsker det
Politik til beskyttelse af personlige oplysninger
Betingelser for brug af Google Desktop Tak, fordi du har prøvet Google Desktop! Google Desktop formidles af Google Inc, hvis hovedsæde er beliggende Amphitheatre Parkway 1600, Mountain View, CA 94043, USA (herefter "Google"). Denne side indeholder de betingelser (herefter "Betingelser"), der gælder for alle Google Desktop produkter - dvs. en forbrugerversion og en erhvervsversion, som kaldes Google Desktop for Enterprise (disse produkter omtales herefter samlet som "Google Desktop"). Ved at downloade Google Desktop erkender du at være indforstået med disse Betingelser. Google Desktop for Enterprise er alene gjort tilgængeligt for virksomheder. Hvis du downloader Google Desktop for Enterprise på vegne af et selskab, et partnerskab eller en anden juridisk enhed, indestår du for at have bemyndigelse til at forpligte den juridiske enhed til at overholde disse Betingelser. Hvis du ikke har en sådan bemyndigelse, bør du ikke downloade dette produkt. Kun til personlig eller intern virksomhedsbrug Du får licens til at anvende Google Desktop alene til din egen personlige brug eller til intern brug i virksomheden, og du forpligter dig til at anvende programmet i overensstemmelse med alle gældende love, regler og bestemmelser. Hvis du ønsker at anvende Google Desktop i kommercielt øjemed, herunder, men ikke begrænset til, salg eller distribution af Google Desktop mod betaling, skal du indgå en særskilt skriftlig aftale med Google. Hvis du bliver bedt om at registrere dig hos Google, skal du afgive fuldstændige og korrekte identifikations-, kontakt- og andre oplysninger i forbindelse med registreringen. Hvis du bruger Google Desktop for Enterprise, kan du stille programmet til rådighed for andre brugere i din organisation enten ved at sende dem en e-mail med følgende link: http://desktop.google.com/eula - eller ved at lægge denne URL ud som et link på jeres server, således at de enkelte brugere kan få adgang til den. Hver enkelt bruger vil blive bedt om at acceptere disse betingelser, før de anvender Google Desktop. Forbudte handlinger Du må ikke : a. Distribuere Google Desktop eller nogen form for serviceydelse eller software forbundet med eller afledt af Google Desktop, medmindre der er givet udtrykkelig tilladelse dertil i det ovennævnte i forbindelse med Google Desktop for Enterprise. b. Give nogen form for underlicens til din ret til at bruge Google Desktop. c. Ændre, kopiere, tilpasse, oversætte, udarbejde afledte produkter, dekompilere, foretage reverse engineering, adskille eller skabe afledte produkter af Google Desktop (undtagen i det omfang, det er tilladt ved lov uanset kontraktuelle begrænsninger). d. Uddrage betydelige dele af filerne i Google Desktop til brug i andre applikationer. Hvis du ønsker at foretage nogle af disse forbudte handlinger, bedes du kontakte Google ved at gå ind på http://desktop.google.com/feedback.html Automatiske opdateringer Google Desktop kan kommunikere med Googles servere for at undersøge, om softwareopdateringer er tilgængelige. Det kan f.eks. være fejlretninger, programrettelser, forbedrede funktioner, manglende udvidelsesmoduler og nye versioner (herefter samlet kaldt "Opdateringer"). I denne proces sender Google Desktop en forespørgsel til Google om at få oplysninger om den sidste nye version. Ved at installere Google Desktop accepterer du, at der sker en automatisk anmodning om og modtagelse af opdateringer fra Googles serveres. Hvis du anvender Google Desktop for Enterprise, vil der ikke være tale om nogen kommunikation med Googles servere med ovennævnte formål, hvis dine administratorindstillinger forhindrer dette. Anvendelse af oplysninger Det er meget vigtigt for Google at beskytte personlige oplysninger. Det er derfor en betingelse for at downloade og anvende Google Desktop, at du accepterer bestemmelserne i Google Desktops fortrolighedspolitik (se http://desktop.google.com/privacypolicy.html), der omfatter Googles generelle fortrolighedspolitik (se http://www.google.com/privacy.html), som opdateres løbende. Google Desktop kan fra din computer indhente oplysninger, der ikke kan henføres til bestemte personer, herunder uden begrænsning hvor mange søgninger, der er foretaget på din computer, og hvor lang tid det tager, før resultaterne kommer frem på skærmen. Medmindre du vælger at opgive programmet, enten under installationen eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, vil sådanne oplysninger, der ikke kan henføres til bestemte personer, blive sendt til Google. Hvis du registrerer dig hos Google (og det er nødvendigt, hvis du ønsker at downloade Google Desktop for Enterprise), vil Google desuden indsamle personlige oplysninger om dig, herunder bl.a. dit navn, data om virksomheden, din e-mailadresse og dit telefonnummer. Google anvender disse oplysninger til følgende formål: a) til at køre og forbedre fremtidige versioner af Google Desktop og b) til at administrere din konto. Under alle omstændigheder vil oplysninger kunne blive lagret og bearbejdet i USA eller et andet land, hvor Google eller repræsentanter for Google har kontorer, og ved at downloade Google Desktop giver du dit samtykke til sådan overførsel af oplysninger til andre lande. Immateriel ejendomsret Du er indforstået med, at Google eller tredjemand ejer alle rettigheder, al adkomst og alle interesser vedrørende Google Desktop samt software eller indhold, der leveres gennem eller i forbindelse med Google Desktop, herunder uden begrænsning alle immaterielle ejendomsrettigheder. "Immaterielle ejendomsrettigheder" er enhver patentrettighed, ophavsret og forretningshemmelighed samt ethvert vare- og servicemærke, alle mønsterrettigheder, rettigheder til eller vedrørende databaser, rettigheder til eller vedrørende fortrolige oplysninger samt enhver anden immateriel ejendomsret, uanset om den er registreret eller ej, og dette omfatter også ansøgninger om sådanne rettigheder. Du er indforstået med ikke at fjerne, sløre eller ændre Googles eller nogen tredjemands ophavsretlige anmærkninger, varemærker eller andre ejendomsrettigheder, som er anført på, indeholdt i eller vist i forbindelse med eller gennem Google Desktop (og du er også indforstået med ikke at lade nogen tredje part gøre dette). Tilbagemelding Hvis du har kommentarer til Google Desktop eller ideer til, hvordan Google Desktop kan forbedres, kan du gå ind på desktop.google.com/feedback.html. Vær venligst opmærksom på, at du ved at gøre dette giver Google og tredjemand tilladelse til at bruge og inkorporere dine ideer eller kommentarer i Google Desktop (eller i tredjemands software eller indhold) uden at modtage noget vederlag for det. Ændring af Betingelser Google kan løbende ændre disse Betingelser. Såfremt Google opdaterer Betingelserne, vil du blive underrettet pr. e-mail via den automatiske opdateringsfunktion, idet Google sender en besked til det netsted, hvorfra brugerne downloader Google Desktop, eller ved anvendelse af en anden metode efter eget valg. Hvis du ikke er indforstået med de gældende Betingelser, bedes du undlade at bruge Google Desktop. Ansvarsfraskrivelse Hvis du er en forbruger, er der intet i disse betingelser, som kan påvirke dine lovbestemte rettigheder. I det omfang, det er tilladt efter loven, leveres Google Desktop 'som det forefindes'. Google fraskriver sig desuden i det omfang, det er tilladt efter loven, alle underforståede garantier, betingelser og andre forhold, herunder uden begrænsning garantier, betingelser og forhold vedrørende Google Desktops sikkerhed, pålidelighed, betimelighed og funktion. Ansvarsbegrænsning Intet i disse Betingelser udelukker eller begrænser ansvar for: a) dødsfald eller personskade forårsaget af uagtsomhed hos en af parterne eller en af parternes ansatte eller befuldmægtigede, b) bedrageri eller svigagtig angivelse af urigtige oplysninger, c) brud på en underforstået betingelse vedrørende adkomst eller uforstyrret nydelsesret, eller d) ethvert ansvar, der ikke kan udelukkes efter loven. Med forbehold for første afsnit i denne paragraf kan ingen af parterne gøres ansvarlige i henhold til eller i forbindelse med disse Betingelser eller deres genstand (uanset om et sådant ansvar opstår uden for kontrakt (herunder ved uagtsomhed), kontraktbrud, i forbindelse med urigtige oplysninger eller andet) for: a. nogen form for økonomisk tab (herunder uden begrænsning tab af indtægt, overskud, kontrakter, data, forretninger og forventede besparelser), b. omkostninger forbundet med at opnå tilsvarende eller lignende ydelser fra andre, c. nogen form for tab af goodwill eller omdømme eller d. nogen form for særligt tab, indirekte tab eller følgetab, uanset om parterne i hvert enkelt tilfælde var bevidst om sådanne tab på det tidspunkt, hvor disse Betingelser blev accepteret. Med forbehold for første afsnit i denne paragraf kan Googles samlede erstatningsansvar i henhold til eller i forbindelse med disse Betingelser eller deres genstand aldrig overstige £5 (uanset om et sådant ansvar opstår uden for kontrakt (herunder ved uagtsomhed), kontraktbrud, i forbindelse med urigtige oplysninger eller andet). Med forbehold for første afsnit i denne paragraf (a) kan Google under ingen omstændigheder holdes ansvarlig over for nogen bruger i forbindelse med dennes misbrug af Google Desktop, og b) ingen af parterne kan gøres ansvarlige for et forhold, der ligger uden for parternes rimelige kontrol. Diverse bestemmelser Disse Betingelser skal være underlagt lovene i England og Wales, og du og Google anerkender hermed de engelske domstoles enekompetence i forbindelse med enhver tvist eller andet forhold, som opstår på grundlag af eller i forbindelse med disse Betingelser. Uanset det foregående kan intet i disse Betingelser indskrænke eller begrænse Googles ret til at søge fogedforbud eller lignende retsmiddel i andre jurisdiktioner. Hvis en kompetent domstol, uanset årsag, finder, at disse Betingelser eller dele heraf ikke er retskraftige, skal resten af disse Betingelser fortsat gælde fuldt ud. Google kan (helt eller delvist) overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til disse Betingelser på et hvilket som helst tidspunkt uden at indhente dit samtykke. Disse Betingelser udgør den samlede aftale mellem parterne vedrørende deres genstand og erstatter alle tidligere eller samtidige skriftlige og mundtlige aftaler vedrørende genstanden. Ethvert afkald på en bestemmelse i disse Betingelser vil kun være gældende, hvis det er skriftligt og underskrevet af Google og/eller en tredje part, som stiller sit software og/eller indhold til rådighed i forbindelse med eller via Google Desktop. Intet i disse Betingelser kan skabe eller bibringe nogen rettigheder eller andre fordele i henhold til Contracts (Rights of Third Parties) Act af 1989 eller andet til fordel for andre personer end parterne til disse Betingelser. Dog gælder, at denne bestemmelse ikke kan begrænse en retmæssig adkomsterhververs ret i henhold til disse Betingelser til at gøre rettigheder gældende, som er overdraget denne af adkomstoverdrageren.
©2009 Google -
Google-startside
-
Kontakt os
-
Hjælp